Kære Claus
Hyggeligt at se en mail fra dig her i min arbejdspostkasse! Har ikke været på pinden i nogle dage - og hvis ikke du havde skrevet, ville jeg af egen drift have sendt en hilsen til dig i dag! Det ville jeg for at sige tusinde tak for hele ko-købs-forløbet, som jo startede allerede i sommers. Det har været en fornøjelse at være i kontakt med dig - og vi føler os meget heldige over at vi fandt dig. Du har været en stærk medvirkende faktor til at projekt "Anne og Jens får køer", har været rigtigt godt og hyggeligt - for os. Det skal du have tusinde mange tak for!!! Jeg håber, at vore veje kommer til at krydses igen :-)
Det går rigtig godt med tøserne (som de hedder i daglig tale hjemme hos os). Deres borlige navne er blevet Bitten og Margrethe - ja, ungerne har været lidt ind over :-). Allerede i går eftermiddags turde de komme helt hen til spanden med mundgodt, mens vi sad helt tæt på. Vi kan ikke klappe dem endnu, men der går ikke lang tid, tror jeg. Vi bliver også godt hjulpet af vores tyrekalv, Eskild, som er kalv fra det tidlige forår (og næsten lige så stor som den helt dun farvede fra dig). Han er et rigtig godt køb. Han er blevet nusset fra dag et i sit liv og helt tydeligt vant til at blive håndteret. Rolig og meget glad for mad - ham kan vi klø i panden nu, når han spiser. - Og når han tør komme tæt på, så gør tøserne det også. - Så alt i alt er tingene i skønneste orden!!
Hav det rigtig godt Claus - og endnu en gang tak!
Kærlig hilsen
Anne Kristensen
Hej Anne....
Ja så er jeg kommet på benene igen efter den
dejlige mail jeg fik af dig.... det var da rart at høre at ens vejledning
omkring dyr mm er brugbar...
Men jeg har også været udsat for, at have været den samme vejledning igennem,
som resulterede i at jeg måtte hente dyrerne igen, da køberne ikke havde haft
kvæg før og ikke ville høre efter "gode" råd....men dejligt er det helt sikkert
hvis "nye" gallowayfolk kommer godt igang....
Det er ingen hemlighed at jeg er lidt stolt over den sidste mail jeg modtog fra
jer... må bruge den som lidt reklame..??
Mange hilsner fra
Claus Cornelsen