Hej Claus
 

Som jeg skrev til dig tidligere, er vi blevet ramt af en slem virus (Galloway). Jeg tror desværre heller ikke, at der er nogen vaccine eller kur for denne ?sygdom?.

For godt 2 år siden ville vi gerne have gravet en sø op, som vi kunne se fra huset, i vores engområde. Kommunen var ikke særlig begejstret for ideen. Der var mange unikke ting på de vådområder, så vi fik ingen tilladelse. Derimod ville kommunen meget gerne sætte hegn op, hvis vi var villige til at lave områderne afgræsse i 5 år ? enten af egne dyr eller andres. Vi gik med på ideen og undersøgte lidt forskelligt. Egentlig var vi først mest stemt for at lade andre afgræsse det første år, så vi kunne se, om det var noget for os. Det var jo et stort ansvar at have dyr, og vores erfaringer med Kvæg kunne findes på et meget lille sted.

Jeg undersøgte forskellige muligheder, og tog bla kontakt til dig ? Claus.

Du gav os lysten til selv af forsøge. Og du fik os overbevist om, at det skulle være Galloway. Det var en kæmpe opbakning og information vi fik, både i telefonen og også senere, da du insisterede på, at vi skulle komme ned og vælge dyr. Vi havde jo ingen forudsætninger for at vælge, så hvorfor skulle vi egentlig det.
Det var en stor oplevelse for både vores drenge og os, at se dine dyr og være ude blandt så mange dyr. Vi er vandt til heste, men var noget utrykke i starten med kvæget. Dem kunne vi ikke helt læse og forstå. Den oplevelse var med ti,l at vi ikke var spor utrykke ved at få de 5 2-års stude hjem. Du valgte nogle rigtig dejlige, søde og ?rolle? dyr. Ja, vi lærte også et nyt ord ?rolle?.
Da du skulle tage dem fra flokken for at sende dem op til os, ringede du og spurgte, om du måtte sende en anden stud med op, da den gerne ville med. Hvorimod den ene, du egentlig havde valgt til os ikke ville med. Vi stolede trygt på dig, og fik den, der ville med. Det var en rigtig god flok.

Som de amatører / nybegynderer vi var, flyttede vi flokken over vejen og fra fold til fold uden at have det hegnet ind. Det gik rigtig fint. De gik bare roligt efter vores blå spand, som vi havde fået med fra dig. De kom løbende, når vi ringede med kobjælden eller piftede. Det var som små hundehvalpe.
Vi er ikke længere så meget amatører, og har nu lavet en løbegang med tov eller elhegn, når vi flytter dem.

Vi havde kun lidt af en udfordring med ?Plet?. Det var ham, du havde haft med i bilen på vej til Rømø, da han ikke var ret gammel. Han var meget nærgående. Jeg tror egentlig bare, han ville snakke, men vi synes, han var lidt for stor til det. Vi ville ikke være hans kløpind.

Til sidst blev de godt nok lidt af en pestilæns, for Anders gav dem wrap og lidt græspiller flere gange om dagen, så hver gang de så ham ? også gennem vinduet til huset ? begyndte de at muh?e og muh?e. Så de ham, når vi gik tur, kom de løbende til hegnet og fulgte os hele vejen rundt, mens de brokkede sig. De kunne løbe meget stærkt med deres runde maver, hvis de så eller hørte ham og var for langt væk. Men vi kom godt nok til at savne dem, da de blev slagtet i uge 6. Det var nogle ordentlige krabater på mellem 200 og 225 kg slagtet vægt. Kødet er bare vidunderligt. Jeg tror, vi vil blive vegetarer ? i forhold til oksekød ? hvis vi ikke har vores egne dyr længere.

Du ringede flere gange for at høre, om alt gik vel. Og vi kunne altid ringe til dig for at få hjælp, hvis vi havde nogle ?dumme? spørgsmål. Det har været en meget dejlig back-up og trykhed, at vide du kun var et telefonkald væk.

Vores naboer - der selv har haft kreaturer tidligere og den ene arbejder med mælkeydelser ? har rost dine / vores dyr, for bla. deres temperament, deres udseende, deres effektivitet i engområderne og meget andet. det var et godt valg, sagde de.

Ja, du ringede sågar den dag vi sendte dem til slagteren. De var lige kørt afsted. Det var næsten som tankeoverførsel.


Du havde endda fundet os 5 nye dyr ? 4 kvier og 1 stud ? til denne sæson, inden vi nåede at ringe til dig. Det gik så godt med at få solgt kød fra de 5 sidste år, at vi gerne ville have 6 i år. Du fandt en ekstra stud til os. Disse er en smule mere tilbageholdende, specielt den ene kvie. Men det går meget bedre nu. Den holder sig lidt bag de andre, men vil gerne med, når vi flytter dem. Det ville hun ikke den anden gang, vi skulle flytte dem. Så hun blev et par timer for sig selv. Det var vi ikke helt trykke ved, så du havde været lige ved at få et telefonopkald ? HJÆLP. Derefter måtte vi komme slået græs på asfaltvejen og bruge et tov som flytbart hegn, så lykkes det os endeligt.

Det er bare så afstressende og hyggeligt, at se dem, gå rundt samt ligge og gumle.

Ja, det har så gjort, at vi er ramt af Galloway-virussen. Hvilket igen medfører, at vi istedet for at plante nye træer, der hvor de forvoksede juletræer var, nu hegner og laver folde. Vi beholder noget af pyntegrøntet, men lader Galloway?ene gå der også, så de kan finde noget læ og vi stadig har lidt variation og grønt at kigge på. Vi hegner så godt som hele vores ejendom, og lader dem gå der.

Nu er vores problem bare, hvad vi skal have - alder og køn - og hvormange? Men en ting er sikkert, de skal være blandede i farve samt med og uden bælte, så vi kan kende forskel. Vi skal nok kun slagte ca. 5-6 om året indtil videre.


De bedste hilsner & tak fordi du er til.
Holm Bøffer

Helle Heede